Det er aldrig for sent at træne
Hvis jeg sammen med patienten vurderer, at der er behov for bl.a at styrke muskler, sener og led eller øge bevægelighed, vil der blive tilbudt træning i klinikkens træningssal.
Træningen har også en god effekt på balance og koordination. Samtidigt forbedres blodcirkulation og kondition.
Dette kan f.eks være tilfældet ved tilbagevendende nakke- eller ryggener i form af smerter og/eller nedsat bevægelighed. Eller ved smerter og nedsat funktion i ben eller arme
Der vil også være mulighed for genoptræning efter en række operationer, så som efter at have fået nye hofter eller knæ. Eller efter discus prolaps- eller anden type rygoperationer.
Træning er også effektiv ved ikke opererede discus prolapser. Det samme gælder efter ulykker, så som whip lash (piskesmælds) skader eller anden type skade. Efter ulykker/skader vil folk, der har ulykkesforsikring ofte kunne få dækket behandlingerne.
Træning har også en god effekt på en række gigtsygdomme, idet det styrker musklerne omkring leddene og øger bevægeligheden, og dermed hæves funktionsniveauet og mindskes smerterne. Det samme gælder ved neurologiske sygdomme, hvor der også trænes koordination og balance.
Træningen kan foregå enten individuelt eller på små hold.
Holdtræningen er billigere end individuel behandling. Der er mulighed for yderlig rabat ved firmahold. Hver patient vil få udarbejdet et individuelt tilpasset træningsprogram ud fra hvad undersøgelserne har vist.
Jeg vil altid være til stede på holdene for at sikre så optimalt en træning som muligt. Det vil sige jeg kan umiddelbart korrigere, hvis en øvelse ikke bliver udført korrekt, eller hvis patient har spørgsmål eller problemer med øvelserne.